Hundehuset

Vores hus er bygget i 1904.
Det er jo i sig selv ikke noget problem hvis huset i øvrigt bliver fornuftigt vedligeholdt og det er vores blevet hen over årene.
Men til huset hører også et udhus. Nu er udhuse jo noget som oftest får lov at passe sig selv og det havde vores i hvert fald fået lov til. Til en sådan grad at det var et spørgsmål om hvornår det faldt sammen af sig selv.
En fordel var der dog: Det stod der, og dermed havde jeg ret til at bygge hvad jeg ville på det areal som udhuset optog.
Så derfor modnedes tanken om at bygge et rigtigt "hundehus" og værksted, med rigtigt fundament og fuldisoleret så vi kunne få et sted at have hundene, når de skulle være alene hjemme og om natten.
Følg projektet herunder i 4 faser, fra nedrivningen af det gamle udhus, over udgravningen og støbningen til det nye til opbygningen at det nye hus og slut af med at se, hvilke herlige forhold hundene har fået nu.
Dyrt, tja, det var det,  men alle pengene værd..