Ved enhver form for byggeri er der en masse logistik indblandet men
Claus Krainer fra Byggekompagniet havde vældig godt styr på
tingene. Det var aftalt, at han havde maj måned til opgaven og i
den tid kom og gik der mange interessante personer: Krainers medhjælp,
gravko, betonkanon samt diverse byggefirmaer med materialer.
Og alt skred frem efter planen. Mindre uheld var der dog som da gravkoen
ikke kunne komme ind i gården så porten måtte afmonteres
og et afløb, der viste sig alt andet end et - tjae, afløb.
Men fremad skred det og vores have forsvandt i lecasten, fundablokke, styroporplader
og maskiner.
Overalt på grunden gik Krainer og slog pinde i jorden som han
forbandt med snore efter at have målt op med et laservaterpas, snore
som vi hurtigt lærte at holde godt udkik efter når vi færdedes
i og omkring gårdspladsen.
- Vores hunde måtte i denne periode kante sig forbi alverdens
mærkværdige ting for at finde et sted at tisse!
Men hullet blev gravet og fundablokkene blev støbt i. Lecastenene
blev hældt i hullet og gradvist begyndte vi at kunne skimte det grønne
igen. Og så en dag da vi kom hjem fra arbejde var hullet dækket
med beton.
Anden etape afsluttet.