Nu var resten af projektet så op til mig, den morsomme del.
Min målsætning var, hurtigst muligt at få noget under
tag så jeg valgte at starte indefra, nemlig med lægteskelettet.
Det var så meningen, så snart det var på plads, at lægge
tag på huset så byggematerialerne kunne komme i læ (man
kan jo ikke regne med den danske sommer).
Højden på huset og taghældningen gav sig selv; højt
nok til at kunne benytte standarddøre og lavt nok til at passe med
muren ind til naboen. Deraf gav det også sig selv at taghældningen
skulle være 7 grader.
Man kan ikke får standardspær på 7 grader!
Og netop her kunne man se at man ikke skal stole på den danske
sommer. I den weekend hvor min far og jeg savede spærene ud (i hånden)
skulle det have været overskyet og køligt. I stedet fik vi
sommerens varmeste dage med over 40 i skyggen (som ikke var der).
Men taget kom på plads, dørene og vinduerne blev monteret
og dermed var vi klar til den slidsomme etape; opmuring af ydervægene
i gasbeton.
Hold k... hvor blev jeg træt af at flytte rundt på de blokke
men på positivsiden kunne man i det mindste se hvordan arbejdet skred
fremad.
Og så lang tid tog det heller ikke. D. 1. juli var de ydre mure
på plads, med rem og inddækning og det hele, og jeg kunne rykke
indenfor.
Etape 3 var afsluttet.