Efter Saras død i sommeren -92 gik vi på jagt efter en ny
Basset. Denne gang skulle det være en hvalp og aller helst en som
vi kunne udstille. Vi var på forhånd indstillet på at
vente på den rigtige hvis det var nødvendigt og vi tog kontakt
med flere opdrættere, herunder Nina, som ventede hvalpe i efteråret.
Det var lang tid at vente uden hund.
Men endelig kunne vi hente vores første hvalp d. 23. december
1992 om aftenen.
Han kom fra et kuld på 4 hanhvalpe. Han var vant til liv og glade
dage, så vi fik nok at se til hele juleferien. Han viste sig dog
at være en ualmindelig sød og charmerende hvalp. Det var svært
ikke at lade sig snøre.
Da det var tanken, at Tybalt skulle prøve lykken i udstillingsringen,
var det nødvendigt med lidt opdragelse. Han gik med stor glæde
til hvalpemotivation og senere til ringtræning .Han var meget lærevillig,
men havde også sin egen mening om tingene – altså en ægte
basset hound.