Mere om Sara - de første år

---

Sara flyttede ind i lejligheden på Lindevej og efter kort tid var det som om hun aldrig havde boet andre steder. Som tidligere nævnt var hun en ægte Basset for så vidt at hun havde sin stædighed og viljestyrke men en nem hund, det var hun. Faktisk så nem at hun, som den eneste af vore basser, med stor fornøjelse blev passet af familien når vi skulle noget andet. Ét problem var der dog: På trods af hendes stamtavle så syntes vi at hun så lidt ”forskellig” ud, dvs. hun lignede ikke rigtig en basset. Lidt højbenet og smal i profilen. Det betød, at vi aldrig tog hende med til udstillinger og andre arrangementer i Basset klubben, som vi i mellemtiden havde meldt os ind i. Senere fandt vi ud af, at det absolut ikke havde betydet noget og at hun ikke var så forkert endda. Måske ikke en præmiehund, men en typisk repræsentant for den engelske version af racen. Men som familiehund var hun ideel. Det var her vi fandt ud af, at man ikke har en Basset, man lever sammen med en Basset.