Vores historie med Basset Hound starter tilbage i starten af 80’erne hvor
vi boede i lejlighed i Holbæk.
Nu ved jeg ikke hvorfra det kom, men vi har begge været vant
til hunde i vore barndomshjem så det var naturligt at overveje hvad
det skulle være, når den tid kom.
Ganske overraskende var vi fuldstændig enige om at det kun kunne
blive en Basset. Hvorfor ved vi ikke, vore familier havde aldrig haft racen.
Men altså, en basse skulle det være og så gjorde
vi ikke mere ved det, udover at fortælle vidt og bredt at vi altså
gerne ville have sådan én.
En dag ringede Birgits far; han stod på en gård på
Fyn og der havde de en 3 år gammel Basset som de gerne ville sælge
da den kun blev passet dér for børnene, der ikke kunne have
den mere. Så var det med at tage en hurtig beslutning. Vi ansøgte
beboerforeningen om lov til at have hund og transport til Fyn blev arrangeret
(ingen bil dengang).
Og så en dag stod Sara der og flyttede med største sindsro
ind hos os. Eventuelle bekymringer omkring flytningen af en ældre
hund kunne vi have sparet os. Vi havde endda sørget for at medtage
hendes hundetæppe der stank så meget af gris, at vinduerne
i bilen måtte stå på vid gab hele vejen fra Fyn til Holbæk.
Det kunne vi have sparet os.
Men Sara flyttede altså ind og belærte os med det samme
om Basset Hounds viljestyrke og stædighed: Vi mente hun skulle sove
i gangen, hun mente hun skulle sove i sengen! Ok, det tog hende et halvt
år men hun fik altså ret…..