Det andet år

1½ måned efter Juniors 2 års fødselsdag kunne det konstateres at han havde et særdeles succesfuldt år.
Som tiden gik voksede han sig bedre og bedre, fik krop og fremtoning som en voksen hund og det kunne ses i udstillingsringen. Og op gennem 2008 og 2009 placerede han sig oftere og oftere i den absolutte elite, med en masse cert'er til følge. Birgit havde for alvor fået en konkurrencehund til erstatning for Archibald.
Faktisk gik vi tilsidst bare og ventede på hans 2 års fødselsdag så han kunne opnå sin første titel og blive Dansk Champion.
Og d. 16. august, 3 uger efter sin fødselsdag, vandt han sit sidste cert og fik titlen DKCH.
Men det var ikke slut med det. 12. september drog vi til Sverige, til Sofiero, hvor han i skarp konkurrence med adskillige svenske tophunde vandt sit svenske championat og har nu også titlen SECH.
Heller ikke på hjemmefronten gik det stille af. Den 16. april blev Junior far for første gang, til 12 smukke og livskraftige hvalpe sammen med Bobass Design.