Den 26. juli fyldte Junior 1 år.
Og som vi plejer på vore hundes fødselsdag så blev
der serveret lækker lagkage: 3 lagkagebunde med leverpostej imellem,
brun sovs på toppen og pølser som lys og dekoration. Og som
traditionen foreskriver er der 1 lagkage til hver.
Og hvad bedrev Junior det til i det første år?
Først og fremmest er han jo vokset til og er blevet en stor
hund. Dog ikke oppe i hovedet hvor han stadig er en (over)aktiv hvalp der
driller sin mor og lidt sin far, men ikke for meget, for så får
man bank. Og så har man lært at udstille og alting - også
selvom det er svært at koncentrere sig ind imellem. Junior er nok
ikke den hurtigste knallert på havnen!
Men man har fået sit første udstillingscert som 10-måneders
unghund og det er flot. Han har gentagne gange været bedste baby
og hvalp og er rykket fint ind på Basset Klubbens hitliste. -Og så
holder han meget af udstillinger.
Alt i alt en god start på livet og nok den livligste basset hund
vi nogensinde har haft.