Tidlig lørdag morgen ringede Gert. ”Vi vil godt have det andet
kuld ud i kennelen så I kan godt få Zigzag”. Det er sådan
en måde at blive helt vågen på og jeg fik sagt noget
om at jeg lige skulle snakke med Birgit, så ville jeg ringe tilbage.
Med til historien hører også, at vi weekenden før havde
været på besøg og havde set ”Zigzag” og ”Stærkodder”
fordi vi muligvis skulle overtage én af dem. Vi var blevet enige
om at vente godt 14 dage, men sådan skulle det ikke gå.
Nå, klokken 14.30 sad vi ombord på færgen til Aarhus
og klokken 21.00 var vi hjemme igen, medbringende en lille hund til samlingen.
Nu kan man jo ikke kalde en hund for Zigzag så vi blev efter
kort tids forhandling enige om at han lignede en Hubert, og derved blev
det.
Hubert var ikke 8 uger, som vore andre har været det ved hjembringelsen;
han var næsten 12 og det var fordi han og Stærkodder (som heller
ikke hedder det, selvom navnet passer), var forbeholdt Gert og Bodil selv.
Men når man har mange hunde må man undertiden træffe
en hurtig beslutning og det var vi glade for.
Hubert rykkede ind og lærte de basale færdigheder:
Man tisser udenfor, man får belønning når man gør
det og man brokker sig når det går for langsomt!
Ak ja, en ægte basset mere……………