Freddie som hvalp

---

Freddie ankom 1995 lige efter nytår kun 8 uger gammel. En dejlig hvalp, som heldigvis blev godt modtaget af Tybalt, som ellers havde været alenehund i 2 år. Det var simpelthen det bedste stykke legetøj, vi kunne købe til ham. Magtbalancen mellem dem blev som forventet: Tybalt var og forblev overhund med Freddies fulde accept – i øvrigt et generelt kendetegn ved Freddie. Hans psyke var at være underhund. Freddie var eneste hvalp i kuldet. Og efter et par dage slap mælken op hos mor. Det betød sutteflaske og tæt kontakt med menneske – begivenheder som senere skulle komme til at præge ham, viste det sig. Han havde fin kontakt med sin mor, men selve socialiseringsprocessen, hvor hvalpene lærer at begå sig med andre hunde og aflæse andre hundes signaler, den manglede han på  væsentlige punkter. Han legede ikke og sloges ikke med kuldsøskende, som andre hvalpe gør. I kontakten med andre hunde var hans signalaflæsning derfor ikke er god nok. Tybalt og Freddie blev meget glade for hinanden. De fulgte hinanden i tykt og tyndt. Parolen blev hurtigt:  ”Hvad ’storebor’ gør, det gør jeg også”. Dog med en enkelt undtagelse: blomsterbedene og de små hegn rundt om. Freddie lærte hurtigt at forcere hegnene og høstede jævnligt planter og overhørte på ægte bassetmanér alle formaninger om at blive ude af bedene. Det kostede et nyt og højere hegn.