Et af hovedformålene med Frøkens flytning til Fuglsvej
var at se, hvad vi kunne drive det til med udstillinger. Det var nemlig
åbenbart for enhver, at hun var en af de mest velbyggede tæver
længe set, og det var klart, at hun havde potentialet til en fremragende
karriere i ringen, vel at mærke hvis hun kunne overtales til det.
Frøken havde nemlig en noget negativ holdning til ”fremmede
og farlige” ting, kort sagt ting hun ikke kendte. Så vi begyndte
at tage hende med alle steder hen, oftest sammen med Archibald (støttepædagogen),
i det håb at hun ville overvinde sin tilbageholdenhed over for alt
fremmed. Hun kom med på ture, til ringtræning, hvalpemotivation
og endelig udstillinger.
Men Frøkens holdninger lod sig ikke ændre, desværre.
På samtlige udstillinger stak hun halen mellem benene og ville ikke
være med, til stor ærgrelse for dommerne.
Der var nemlig fuldstændig enighed om, at hun var en usædvanlig
velbygget tæve af fremragende kvalitet, velgående og med pragtfuld
udstråling.
Men vise sig frem, ja det ville hun ikke. – Og det er jo det udstillinger
drejer sig om.
Til gengæld er vores hus hendes slot hvor hun hersker. Selv Schroeder,
der godt kan have kraftige holdninger til andre hunde, er fuldstændig
betaget af hende og tilbringer al tiden sammen med hende.