frøken

Kemien mellem Archibald og Schroeder har ikke altid været god, ja faktisk opstod der meget nemt konflikter i forbindelse  med spisning o.l.
Det snakkede vi naturligvis med Gert og Bodil om, og på et tidspunkt ringede de og foreslog at vi overtog en af deres tævehvalpe fra et kuld som de havde bestemt sig til at beholde for sig selv.
Da vores tanker var gået i samme retning var beslutningen ikke svær at tage; turen gik til Sabro igen for at hente en hvalp.
Men lidt anderledes var det dog denne gang: For det første var hun 6 måneder gammel og for det andet var hun, tja, en tæve.
Så status er nu at vi er tilbage til 3 hunde i husholdningen, dog med den væsentlige forskel, at jeg hen over sommeren havde fået færdigbygget en ny kennel med bokse til alle hundene  (se "om os") hvilket pludseligt gjorde tingene noget nemmere.

Med hensyn til hendes navn - så har vi ikke bestemt os endnu så hun lyder (ikke) navnet "frøken"