Det viste sig hurtigt at vi havde set rigtigt, Winston var en udstillingshund,
med rigtig mange gode kvaliteter og kun enkelte fejl.
Hans største fejl var, at hans ribbensbue sluttede rigeligt
tidligt, noget specielt svenske dommere altid kiggede efter. Desuden var
han lidt lav, noget der ikke gik ud over hans bevægelser, men som
kunne betyde at han kunne tabe til andre hunde ved direkte sammenligning.
Men ellers holdt han høj kvalitet og det var også fuldstændig
uproblematisk at få ham ”kørt igennem” til et dansk championat,
specielt fordi han havde et godt udstillingstemperament, i hvert fald som
ung.
Da han blev lidt ældre fik han problemer med samme temperament
fordi han udviklede en kraftig aversion over for visse af konkurrenterne,
det første tegn på et egentlig psykisk problem, men derom
senere.
1999: Nr. 4 Årets Hund - Hanner i Bassetklubben
2000: Nr. 7 Årets Hund - Hanner i Bassetklubben
2001: Nr. 10 Årets Hund - Hanner i Bassetklubben
2002: Nr. 11 Årets Hund - Hanner i Bassetklubben