Winston, en yndig baby

Atter en gang var det tid til en ny hund. Tybalt og Freddie var hhv. knapt 6 og 4 år gamle og for at supplere bestanden i en naturlig aldersgruppering, ja så måtte vi ud på markedet igen.
Vi havde egentlig prøvet noget tidligere, idet Tybalt havde parret og hvor det så var meningen, at vi skulle have en af hvalpene. Nu kom der ikke nogen hvalpe ud af det, så….
Atter en gang var det Nina der leverede en hvalp. Hun havde brugt en svensk hanhund på en af sine gode tæver og vi forventede alle nogle spændene hvalpe ud af den kombination.
Der var 2 hanner i kuldet, en 2- og en 3-farvet og jeg tror at forventningen var at vi tog den 2-farvede. Det havde vi jo foretrukket før.
Men efter vores mening var der mere potentiale i den 3-farvede og efter lange og seje forhandlinger lykkedes det os at få lov at købe ham. Her skadede det jo heller ikke, at vi havde fået gjort de 2 første hunde, som vi havde købt hos Nina, til danske champions. Og der falder jo altid anerkendelse af til opdrætteren, uanset hvem der udstiller hunden.
Så vi fik vores første 3-farvede han, Winston.