Ikke nogen stor udstillingskarriére men dog en karriére..

Archibald udstillingskarriére var fra starten brolagt med besværligheder.
Som tidligere nævnt nåede han som hvalp at få nogle SL (særdeles lovende) før hans problemer med bagbenet begyndte.
Til gengæld kostede disse problemer ham næsten et halvt års udstillingsresultater, netop i en periode hvor han både bygnings- og konditionsmæssigt så virkeligt godt ud.
For sandt at sige; Archibald fik hen ad vejen et underligt forhold til mad. Den interesserede ham overhovedet ikke. Og en hound der ikke er i korrekt foderstand bliver optrukket i bugen og kan ikke fremvise den kompakte, firkantede profil der er så ønskværdig i konkurrenceøjemed.
Mange dommere har rost hans type, bevægelser, linier mv. men har dømt ham ned pga. mgl. masse.
Ikke at Archibald er ved at dø af underernæring; næh han mener bare ikke at han behøver at spise så meget og slet ikke det foder vore andre hunde får. Så derfor er han fast på specialfoder som engang imellem falder i hans smag.
Men udstillet blev han og til sidst lykkedes det: På Basset Klubbens Very Special Show i august 2006 fik han sit 4. cert og blev Dansk Champion.