Panosteitis er en spontant opstået lammelse
som normalt optræder hos store hunderacer, herunder Basset Hound.
Af denne grund er det muligt at lidelsen har arvelige årsager. Nogle
dyrlæger mener at sygdommen kan forårsages eller forværres
af stress.
Angrebne hunde er normalt mellem 5 og 14 måneder gamle og hanner
rammes oftere end tæver, men lidelsen kan optræde helt fra
2 måneder og til voksenalderen. Lammelsen opstår tilsyneladende
pludseligt, normalt tilsyneladende uden forudgående traumer eller
overanstrengelse. I de fleste tilfælde rammes et eller begge forben
først og flytter sig rundt således at lammelsen ser ud til
at skifte fra ben til ben. Ofte optræder periodiske bedringer. Dette
gør behandlingsmetoderne vanskelige idet mange hunde spontant vil
komme sig for siden at få tilbagefald.
Røngtenbilleder afslører som regel at knoglerne har større
tæthed end normalt og at konturerne virker uskarpe. Det kan være
nødvendigt at tage billeder med et par ugers mellemrum idet det
tidlige stadie ikke med sikkerhed kan konstateres på røngten.
Hvis knoglerne i det berørte ben udsættes for et tryk vil
det afstedkomme smerte.
I de fleste tilfælde varer den værste smerte mellem 1-2
måneder men kan svinge i intensitet i helt op til et år. Smertestillende
medicin som f.eks. asperin kan være nyttigt. I kraftige tilfælde
kan Cortisonpræparater komme på tale men kun i samråd
med en dyrlæge.
Tilstanden er heldigvis ikke permanent, hvilket betyder at den forsvinder
med tiden, med eller uden behandling. Smertelindring er imidlertid en god
måde at få hvalpen til at trives og leve med sygdommen og bør
anvendes.