Basset Hound i England

I 1959 faldt Esja Ries og hendes mor for et billede af en Basset Hound uden på en bog af Ylla, den Svejtsiske dyrefotograf, og så gik jagten ind.
I stormagasinet Harrods i London havde de en dyreafdeling og der sad en lille Basset Hound hvalp, søn af den tids mest kendte champion Rossingham Badger. Imod 20 guines skiftede han ejer og fik lov til at blive i Harrods ferieopholdet i Exeter sluttede. Men ved afhentningen af ham sad der den skønneste tæve fra det samme kuld.
Esja og hendes mor måtte ned i banken og veksle næsten alt hvad de havde tilbage af danske kroner, heldigvis med returbillet til DFDS og DSB til Holte, hvor de ankom med 10 kroner i pungen og 2 hunde puttet ind i en lille transportkasse. For hundene var det en dramatisk hjemrejse, folk troede det var et spædbarn der græd i kahytten og hjælp blev tilkaldt over højttaleren. I toget på 1. klasse, hvor man ikke måtte have hunde med, gik hvalpene fra hånd til hånd når konduktøren nærmede sig. Foderet undervejs var hakket hestekød, også købt hos Harrods.
Deres navne var Wee Willie Winkie og My Fair Lady. Winkie blev senere Dansk, Norsk og Svensk champion.
Således kom Basset Hound til Danmark

 
....