Første gang ordet "basset" bliver nævnt er i en tidlig tekst
om jagt af Fouilloux i 1585. I bogen er en illustration som anses for at
være den første afbildning af en Basset, et træsnit
der viser en jæger der står ud af sin vogn fulgt af sine "grævlingehunde"
Det er almindeligt antaget, at abbeden I det franske kloster St. Hubert
var aktiv i udvælgelsen af forskellige franske hunderacer for at
fremavle en lavbenet hund, som kunne følges til fods. Selve ordet
"basset" kommer fra det franske "bas", som betyder dværg eller lavt
opbygget.
Det var primært adelen der dyrkede jagt og mange hunderacer
forsvandt derfor efter den franske revolution, men ikke Basset Hound'en,
der igen nævnes i 1850, hvor den beskrives som en hund der jager
alle dyr, selv bjørne, men som er specielt fremragende ved "chasse
a tir" (skydning ved hjælp af hunde) på kaniner og og harer.
I midten af 1800-tallet fandtes 2 varianter; en bredhovedet, kortøret,
2-farvet variant samt en langsnudet, mere hængeøjet, 3-farvet,
fremavlet af Le Couteulx.
Disse blev senere grundlaget for Basset Hound som vi kender den.